Anmeldt af Julie Malmros

Lørdag aften var Rasmus Nøhr forbi, gode gamle Fatter E.

Rasmus Nøhr indtog Eskils slidte scenegulv og greb publikum fra start. Han skabte et univers for hver enkelt. Folk stod i deres egne små verdener, lyttede og tænkte sig derhen hvor de oplevede numrene første gang, tænkte på en person de godt kunne lide eller en oplevelse de havde haft. 

De kunne relatere til teksterne.

 

Publikum fik helt sikkert hvad de havde forventet og hvem kan ikke nikke genkende til ”når vinteren er gået” og for, at se frem til at det bliver ”Sommer I Europa” 

Der var kærlighed i luften. Kærlighed til publikum, kærlighed til kunstneren, kærlighed til hinanden og der bredte sig, en lejrbåls-agtig stemning på det gamle spillested.

Tiden gik hurtigt og da Rasmus havde sunget det sidste nummer og annoncerede dét, varede det lidt inden det gik op for folk at koncerten var slut. De vendte langsomt tilbage fra, der hvor de nu var rejst hen, efter de havde siddet og stirret ind i ilden i halvanden time og glemt alt om snobrødsdejen.

De meget hverdagspoetiske tekster gik lige ind og deres skribent – som ikke havde det store kendskab til Rasmus Nøhr inden koncerten – kunne ikke se sig fri for at blive en lille smule forelsket og fanget af den kærlige stemning der var på Eskil denne lørdag aften i marts.

Efter ekstranummeret var folk hurtigt væk, ude for at ryge og fordøje indtryk.

Det var en aften i kærlighedens, ildens og indtrykkenes tegn, på Eskil.

Ind fra gaden kom Tobias Trier og spillede med hele koncerten. Derfor var det lidt ærgerligt at der ikke var åbent for alle kanalerne, så man rent faktisk kunne høre ham. Men det skal ikke ødelægge helhedsindtrykket af denne hyggelige og stemningsfulde aften.

Det er vel også bare akustisk i sin reneste form…

Kommentar

Søg RSS

3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."