Anmeldt af Julie Malmos

 

Kære Rasmus,

Tak for invitationen og tusind tak for sidst.

Tak fordi jeg måtte komme ind i din dagligstue og i dine tanker. 

Fed indretning af scenen. 

Når du synger ”Tag Med Mig” tror jeg på dig.

Men jeg vil gå min egen vej og det syntes jeg også du skal.

Du skal ikke gå i den retning der forventes, eller den retning der dikteres eller rådes til.

Du skal tage plads i din allerbedste lænestol og finde din egen vej! 

- uanset hvor lang tid det tager.

Forsøg ikke at leve op til andres forventninger. Men gør dit aller ypperste for at leve op til dine egne!

Tro på det. 

Gå efter det. 

GØR DET!

Som vært for middagsselskabet - i din stue - er du nødt til at træde i karakter, du er nødt til at vise vejen og fortælle os hvad menuen består af og lade os vide der ikke er et menukort, men at vi må spise dét der bliver serveret.

Du har en solid mellemklasse stemme som bevægede sig på sikker grund og serverede en let anretning.

Du er ydmyg overfor dit publikum og det er absolut et bemærkelsesværdigt træk, men du skal ikke være underdanig og jeg er i tvivl om hvor skabet skal stå…

Som mellemret kunne jeg godt havde tænkt mig at ”Glad Igen” blev serveret som ”slowfood” i stedet for ”fastfood”.

Det er ikke troværdigt. Det er tanker, følelser og budskaber let krydret med ord og toner og det er okay at have lidt tid til at smage på det. Det er faktisk et ”must have” og en del af konceptet.

Jeg havde meget svært ved at smage forskel på forretten og hovedretten, og ved stadig ikke hvornår de små tallerkner blevet skiftet ud med de større. Til gengæld kunne jeg rigtigt godt lide natmaden og overraskelsen i, at du fremførte Seebach Seniors ”Disko Tango”. Den havde jeg ikke set komme, den varmede og var god som ”skrub-af mad”.

Jeg talte med et par af dine øvrige gæster. De vidste kun hvad de skulle have til forret, men de kunne rigtigt godt lide resten af menuen og var som hovedparten af dit publikum stoppet med pop på den gode måde, og de gik glade og mætte fra bordet.

Fastfood (Uptempo) numrene var jo gode for ganen, men slowfood bør serveres med følelse. Der er æstetik, følelser, tanker og nærvær en del af menuen og det savnede denne servering.

Rawfood vinder indpas i flere kredse og er som navnet indikere RÅT! Det serveres uden tilberedelse, direkte fra hjertet og sådan ville jeg gerne have nogle af dine numre tilberedt og serveret næste gang vi skal spise sammen. Teksterne appelere til det…

Natmaden var som sagt en udsøgt fornøjelse og ”Disco Tango” i tilbagelænet, veltilberedt stil, smagte nyt og spændende.

Til sidst vil jeg gerne sige at jeg mangler krydderier som nærvær, ro-på, vær i det og nyd øjeblikket, for jeg ved du kan, men doseringen var ikke den rette denne lørdag aften i Århus.

Tak for mad og på gensyn,

Mange hilsner

Julie M.

P.S: hils den søde pige du havde med til at byde dine gæster velkommen. Hun var ægte, charmerende, naturlig og ikke mindst dygtig!

P.P.S: Hun er også nærværende og troværdig. Da hun sang ”Every way I go, I hear music” ved man bare at det er rigtigt og jeg tror på hende!

En pige som kan få århusianerne til at vippe med foden i første nummer og GÅ AMOK og vippe med hovedet 4 numre senere, er bestemt ikke uden evner…

Da de spillede sidste nummer ”Computer Love” tænkte jeg ”kvindelig Michael Jackson…”

Kommentar

Søg RSS

3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."