Anmeldelse af WaoWio, Escobar 16.02.2010

Senest opdateret den Lørdag, 27 Februar 2010 15:55 Skrevet af Alex Linaa Onsdag, 17 Februar 2010 16:44

Bands

Anmeldt af Alex Linaa

Sært, fængslende og veludført

De fleste kan vist godt blive enig om, at Escobar ikke er det oplagte koncertsted alene på grund af størrelsen, og det der mødte mig inden koncerten levede i høj grad op til dette. Et tætpakket røgfyldt lokale, og Orange-stacks nok til at sende et elværk i knæ, presset sammen i det ene hjørne, var de betingelser aftenens koncert skulle afvikles under.

Ved første øjekast pegede hele dette menageri kun i en retning, nemlig højt og tungt, men et blik på det fremmødte publikum sagde noget andet. Det var ikke kun en flok ”Metal Heads” med flettede skæg, men overraskende nok et ret bredt udsnit af ungdommen. Det så interessant ud.

Lige før WaoWio gik på, var der efterhånden kommet så mange mennesker at brandmyndighederne ikke ville have brudt sig om det, og der stod endnu flere ude i Skolegade, som der slet og ret ikke var plads til.  Nu blev det rigtig interessant.

Da bandet slog den første tone an, kom der et brøl fra publikum. De vidste helt klart hvad de kom efter, og der var overhovedet ingen tvivl om at de fik det.

Den første overraskelse var at det godt nok var højt, men absolut ikke så højt og ”grimt” som alle de Orange-forstærkere ellers pegede på.

Det er svært at kategorisere WaoWio’s musik. De kalder det selv Electrorock, men det er meget mere end dette. Hvis jeg skal forsøge at sætte nogle prædikater på det jeg hørte, så kunne det være Commodore 64-spil, kabaret, calypso, ballader og tung rock.

På en helt forunderlig måde har WaoWio sammensat disse dele til deres eget musikalske univers, som har en vellyd og gennemførthed man ikke skulle tro kunne lade sig gøre med de ingredienser.

Med en trommeslager der spiller så hurtigt og præcist at man kan stille sit ur efter det, en keyboardspiller der mestrer alt fra stemningsfuldt klaver til det ”ledeste” Hammond, en bassist der er indfølt præcis og meget uortodoks i sine tonale forløb, og en guitarist der tilsyneladende henter sine toner langt ude over den grænse som de fleste bare kan drømme om at nå, lægger WaoWio en lydkulisse der får én til at spidse ører, og nyde med alle sanser. En ting er sikkert, og det er at drengene kan deres håndværk til fingerspidserne, og mere til.

Læg dette sammen med deres forsanger – En lille pige med en af de helt store stemmer, ja så har man opskriften på noget helt unikt, som ramte mig og det øvrige publikum lige midt i alle vore sanser, og sendte os ud i rummet.

Hver gang man troede at nu havde hun nået sin stemmemæssige begrænsning, ja så gav hun den lige en halv oktav mere. Jeg må tilstå at jeg flere gange stod med gåsehud på armene over at opleve hvad den menneskelige stemme faktisk er i stand til, i hvert tilfælde hos denne sangerinde.

Det blev en stor aften på Escobar, både for bandet, for mig, og ikke mindst for publikum der på det nærmeste var i ekstase. WaoWio væltede stedet, kortere og rigtigere kan det vist ikke siges.

De leverede en koncert af afveksling, vellyd og talent, som jeg er sikker på kommer til at vælte resten af landet.

 Fotograf: Alex Linaa